Loopmodellen:
Cirkusforestilling
Temaloop:
Til
dette samskabelsesprojekt er vi blevet tildelt indskolingen på Randers
Lilleskole. Vores primære fokus skal omhandle følelsen af fællesskab, og dette
vil vi opnå gennem samarbejde og bevægelse. Vi skal sammen med vores målgruppe
skabe en cirkusforestilling. Først vil vi starte ud med at fortælle omkring
vores idé om cirkus, og hvad vi forbinder med cirkusuniverset. I den
forbindelse vil vi invitere vores samskabelsespartnere ind i vores leg ved at
spørge eleverne, hvad de forbinder med cirkusuniverset. Her vil vi lade
spørgsmålet være åbent til elevernes egne frie
fortolkninger. Det vil sige, at de selv bestemmer om det er
noget de vil fortælle med ord, tegne, lege, synge med mere til at formidle det
videre på. Igennem processen og de resterende blogindlæg skal begge parter
bidrage med cirkusnumre. Til slut skal det ende ud med en
cirkusforestilling, som vi i fællesskab har sammenskabt.
Dorte
Kousholt og Charlotte Højholt udtaler; "Børn skal ikke kun lære skolens
pensum. De skal også lære, hvordan de lever deres liv, hvordan de kan planlægge
og prioritere mellem forskellige aktiviteter, samarbejde med kammerater,
udvikle venskaber, håndtere uoverensstemmelser og konflikter og deltage i
demokratiske beslutningsprocesser."[1]
Ovenstående
citat beskriver, at elevernes udvikling i folkeskolen ikke kun omhandler
pensum, men har lige så vigtige værdier som sociale, kreative og kropslige
kompetencer. Disse skal stimuleres og dermed gøre dem til
selvstændige individer. Det er vigtigt for elevernes udvikling og trivsel, at
der læres gennem leg. I vores samskabelsesprojekt med cirkusforestillingen vil
vi forstærke disse værdier igennem bevægelse og kreative udfoldelser, hvor
elevernes samarbejdsevner bliver stimuleret. Thomas Moser og Bettina Dudas
udtaler; "Vi mener, at det er helt essentielt, at børn skal have
mulighed for at udforske og eksperimentere gennem og med deres kroppe – ikke
bare i fri leg, men også i det organiserede og tilrettelagte pædagogiske
arbejde i børnehave og skole."[2]
Vi
vil sætte fokus på, at eleverne lærer at samarbejde på kryds og tværs af
venskaber. Det skyldes, at forskning viser, at børnenes samarbejde
ikke bliver understøttet, og at de dermed går glip af vigtige erfaringer.
Eleverne skal lære af hinanden i stedet for af de voksne. Vi vil derfor
gerne at pædagogen skal arbejde i et læringsrum, hvor han/hun skal være en
ressource, de har til rådighed under forløbet frem for voksenstyrede
aktiviteter. Processen kan dog også arbejde mod en tilgang, hvor pædagogen er
nødt til at gå ved siden af, hvis eleverne møder bump på vejen.[3]
Der
findes 3 konkrete forudsætninger for at opnå den bedst mulige alsidige
udvikling hos eleverne. Disse tre forudsætninger er:
-
Elevens
lyst til at lære mere
-
Elevens
mulighed for at lære på forskellige måder
-
Elevens
mulighed for at lære sammen med andre
Den
første forudsætning handler om lysten til at lære. Lyst er nemlig den
grundlæggende drivkraft for at lære. Hvis undervisningen foregår på samme måde
uden nogen form for variation, vil eleven blive demotiveret og have sværere ved
at modtage ny læring. Vi vil derfor fokusere på, at eleverne lære deres egne
kompetencer på en ny og anderledes måde. Dette skal ske gennem en bevægelse,
sjov, samvær og udfoldelser. Samtidig skal det tydeliggøres, at det der skal
foregå er frivilligt og eleverne skal have mulighed for at kunne sige til eller
fra, hvis det bliver for overvældende. Lige så vigtigt er det, at hver elev
bliver set og hørt for sine ideer, for på den måde føler eleven sig
betydningsfuld og som en del af et større fællesskab. Dette bevirker ligeledes
en større lyst til deltagelse og læring.
Den
næste forudsætning er i forlængelse med den ovenstående, der omhandler elevens
mulighed for at lære på forskellige måder. Som udgangspunkt foregår meget af
undervisningen stillesiddende ved tavlen. Vi vil derfor gerne tydeliggøre, at
læring i lige så høj grad kan foregå igennem bevægelse, IT samt kreative
udfoldelser. Ved vores cirkusprojekt vil elevernes forskellighed komme til
udtryk; nogen elever vil have mange input, mens andre vil have behov for at
gennemtænke det mere for at få de kreative sider frem, fordi det er en
anderledes måde at lære på.
Elevens
mulighed for at lære sammen med andre er den sidste forudsætning og omhandler,
hvor vigtigt det er for eleverne at have gode relationer både til hinanden og
de voksne. Eleverne vil gennem en fællesskabsfølelse blive mere engageret i at
finde en dybere mening med læring. Det er væsentligt for eleverne, at de kan
indgå i sociale fællesskaber for at kunne udvikle deres færdigheder. Hvis
den bestemte elev tager styringen og ikke lader andre bidrage med ideer,
forsvinder lysten til at deltage hos de andre, fordi de ikke føler sig set og
hørt. Det samme gælder når vores målgruppe skal have en dialog og blive
enige om mulige cirkusnumre. De bliver nødt til at spare med hinanden for at
få det til at fungere, og eleverne vil
dermed udvide fællesskabet.[4]
Vi
mener at samarbejde, bevægelse og fællesskab har en stor betydning for elevernes
trivsel og udvikling gennem hele deres opvækst. Derfor vil vi give
eleverne mulighed for at deltage i et sjovt og lærerigt forløb, hvor de
mærker følelsen af selvstændighed og får mulighed for at udvikle deres sociale
og kreative kompetencer. Ligeledes vil vi gerne, at eleverne skaber nye
venskaber, indgår i nye fællesskaber men samtidig styrker de allerede
eksisterende venskaber.
Rammeloop:
§1,
stk. 2 i Folkeskoleloven siger at; "Folkeskolen skal udvikle
arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og
baggrund for at tage stilling og handle."[5] Vi arbejder ud fra denne paragraf for at sikre
elevernes muligheder for bevægelse, samarbejde og fællesskab. Vi vil sørge for,
gennem hele processen, at tydeliggøre overfor samskabelsesparterne at det hele
skal foregå i samarbejde med eleverne og deres forslag. På den måde sikre
vi, at eleverne lærer at skabe rammer for forløbet og sammen formår at fordybe
sig i projektet og blive klogere på cirkusuniverset.
Derudover
føler vi, at det er vigtigt at være gode rollemodeller samt være åbne overfor
elevernes input, og i den forbindelse være omstillingsparate. Det er
vigtigt for os, at eleverne kommer til at føle sig som en del af projektet
og får medbestemmelse. Vi sætter få men faste rammer for aktiviteten, hvori
eleverne kan udfolde sig kreativt, og fortolke det som de har lyst og
ressourcer til. Vi ønsker, at der er plads til nysgerrighed, krop, sanser og
humor. Vi vil være med til at skabe en balance mellem tryghed, udvikling og
udfordring ved at vise, at vi er engageret. Dermed kan vi anvise
eleverne, at de også sagtens kan udforske universet i tryghed i og med, at
vi gør det samme.
Vi
vil lade det være op til pædagogen, at vurdere om der skal arbejdes ud fra et
stort fællesskab, hvor alle eleverne deltager på lige fod eller at det i
den givende klasse vil foregå bedst med mindre grupper for at opnå samarbejde,
fællesskab og fordybelse. I og med at alle skal have mulighed for at kunne
deltage, og da vi ikke kender klassen, kan der være nogen, som er mere
dominerende end andre, hvilket kan resultere i, at det er dem som kommer til at
styre gruppen.
Teknikloop:
Vi
vil lægge op til at eleverne kan benytte iPads/tablets til at filme deres
svar. De kan selv bestemme, hvilke relevante apps de vil inddrage for at kunne
underbygge, at de skal være medbestemmende og medskabende. Vi vil tage
udgangspunkt i, at det ikke er pædagogen som skal kunne det hele, men at
elevernes kompetencer skal inddrages og give mulighed for at kunne hjælpe
hinanden med at filme og udforske denne form for formidling.
Vi
vil kommunikere med vores samskabelsespartnere igennem vores blog. Det er
derfor vigtigt, at vi formulerer os klart og tydeligt og med en asynkron
kommunikation, så der ikke opstår misforståelser.
Vi
vil benytte os af IPads/tablets til at filme vores blogindlæg og evt. bruge
forskellige apps til baggrundsmusik, stemmeforandringer og fiktive personer.
Til slut vil vi benytte os af Movie Maker til at klippe vores endelige
cirkusforestilling sammen.
Æstetisk og kreativt loop:
Maybritt
Jensen og Heid Osnes udtaler; "Cirkus kan være så meget. Cirkus er
en levende kunstart, som skabes og fornyes hele tiden. Lad børnene komme med
ideer til, hvad de har lyst til at lave. Der finde intet facit, kun mange nye
ideer og udtryk. Cirkus er, hvad vi gør det til!".[6]
I
dette citat er den dybere mening, at man kan afprøve egne grænser og finde nye
sider af sig selv. I dette mediepædagogiske temaforløb er det vigtigt at
understrege, at man kan udfolde sig på forskellig vis, at alle ideer er
velkomne og at der er ikke noget rigtigt eller forkert. Elevernes multimodale
processer omhandler deres forskellige potentialer og egne bidrag til
cirkusforestillingen, fordi nogen muligvis heller vil stå foran kameraet, mens
andre foretrækker at stå bag kameraet. Alle roller har lige stor betydning for,
at projektet kan lykkes.
Som
en del af samskabelsesprojektet vil vi sørge for at gå forrest og måske udvikle
og udfordre vores egne kreative kompetencer. Det er os som skal tage teten og
bane vejen for eleverne og projektet. På den måde skaber vi gensidigt
engagement og giver eleverne lyst til at deltage aktivt.
Vores
genre er drama, som vi vil vise igennem en
cirkusforestilling. Dette betyder, at det kan indeholde mange
forskellige æstetiske, kreative og kunstneriske udfoldelser, som kan være
musik, video, dans, sang med mere.
Kulturloop:
Udviklingen
inden for medie og cirkusindustrien, med hård konkurrence om publikum samt
stramme regler om dyrehold og transport, har givet det traditionelle cirkus nye
rammebetingelser. Inden for de sidste 30 år er der sket en udvikling fra det
traditionelle cirkus, til det man i dag kalder nycirkus.
Genren nycirkus er skabt som et alternativ til det traditionelle
cirkus og de gamle gøglertraditioner. Der bliver brugt kunstformer som dans,
teater, billedkunst, musik m.m. samt udstyr og teknisk materiale der er
tilgængeligt i dagens samfund, som bliver blandet med de traditionelle
cirkusnumre.[7]
Vores
udgangspunkt for at skabe en god it-kultur i dette medialiseret
samfund skal være, at elevernes brug af diverse tekniske redskaber skal gå fra
at være ikke-producerende, hvor de kun benytter disse som tidsforbrug ved
hjælp af spil og serier, til mere producerende aktiviteter som de kan bruge
igennem leg og læring.
Førhen
i det traditionelle samfund var der flere cirkusforestillinger rundt i
landet. I det nyskabende samfund anvender man cirkus og elementer derfra på en
mere medialiseret måde, hvor det fylder mere i skolesammenhæng og
generelt i medierne. I nutidens samfund ser man en tendens til, at
institutionerne har forskellige tilgange til brug af medier i fritiden. I en
institution vælger de at se løst på det, og eleverne får på den måde en
ikke-producerende tilgang, hvor man i andre institutioner vælger helt at
forbyde elevernes interesse for dette. Vores ønske med dette projekt er
derfor, at pædagoger og forældre får øjnene op for at gribe digitale medier
på en ny og mere brugbar måde. Vi vil gå forrest og selv udforske vores
digitale grænser.
Litteraturliste
Bog:
Højfelt, Charlotte &
Kousfelt, Dorte & Stanek, Anja Hvidtfeldt (2014): Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber; Fafolo Forlag; 1
udgave, 1 oplag.
Jensen, Maybritt &
Osnes, Heid (2009): Kroppen i leg og
læring cirkus i børnehave og skole; Fakbogforlaget Vigmostad & Bjørk
AS, Bergen.
Websider:
Danmarks
Evalueringsinstitut, Børn lærer af hinanden, besøgt d. 07/06-2017
EMU Danmarks
Læringsportal, Elevernes alsidige udvikling, besøgt d. 07/06-2017
Retsinformation,
Bekendtgørelse om lov af folkeskolen, besøgt d. 07/06-2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar